Denne side er blevet korrekturlæst
441
Kong Harald ønsker Fred.
plyndre, kom desuden i stærkt Betryk; mange Krigere nedhuggedes, og Haralds unge Søn Magnus undslap kun, baaren paa en trofast Ledsagers Ryg, ad Skovveje op til Gøtaelven. Dersom Harald havde tænkt paa at forfølge sin Sejr videre, maatte han nu opgive det og nøjes med at føre det tagne Bytte hjem til Riget.
159. Kong Edvards Død (paa Bayeuxtapetet[1]): »Her tiltaler Kong Edvard paa sit Leje sine tro Mænd, og her er han død«).
Imidlertid var Tiden moden til Fred. Kong Svend sad grundfæstet paa sin Trone, ja han havde end ikke Misundere eller Modstandere. Der fandtes ikke i Landet et misfornøjet Parti, med
hvilket den norske Konge kunde søge Forbund. Helt modsat var
- ↑ Det i Bayeux i Normandie opbevarede Tapet, hvoraf Enkeltheder ere gengivne i Figg. 153, 157—64, er et 224 Fod langt, 3 Kvarter højt Stykke Hørlærred, paa hvilket Figurerne ere syede med Uldtraad af flere Farver. I over 70 forskellige Scener gives her en Fremstilling af de Begivenheder, som foranledigede Hertug Vilhelms Tog til England, og af Slaget ved Senlac. Tapetet er syet i de nærmeste Aar efter Erobringen.
Danm. Riges Hist.
I 56
