442
Kongerne mødes ved Gøtaelv.
derimod Forholdet i Norge, hvor hvert Øjeblik Stormændene viste Misfornøjelse og Folket ikke trivedes vel. Afgørende for Haralds Holdning blev det imidlertid, at Hakon Iversøn, efter at hans Hjælp til Kong Svend under Nisaakampen var bleven bekendt, maatte flygte til Sverige og af Kong Stenkil forlenedes med Värmeland, hvorpaa han forbandt sig med de misfornøjede Oplændinger, gjorde Indfald i Romerike og krævede Skatter. Da ønskede Kong Harald at faa Fred med Danekongen, og Svend havde altid været stemt for Fred. Der blev aftalt et Møde paa Rigsgrænsen ved Gøtaelv, og her mødte i Sommeren 1064 begge Konger med stateligt Følge. De Danske fremsatte saa bitre Klager over alle de skete Plyndringer, at det syntes, som om Forlig slet ikke skulde tilvejebringes, men omsider jævnede dog kloge Mænd Tvisten, og det blev bestemt, at hvert Folk skulde beholde den Fordel eller Skade, det havde taget. Derpaa svore Kongerne højt og bekræftede ved at stille Gisler, at ingen af dem skulde tragte efter den andens Rige, men hver beholde sit Land med dets gamle Grænser mod Naboriget; denne Fred skulde vare i begge Kongers Levetid.
Allerede Vinteren efter faldt Harald uventet ind i Gøtaland og slog Hakon Iversøn paa Flugt; kort efter tvang han de urolige Oplændinger til Lydighed.
Den med Danmark sluttede Overenskomst havde tilsyneladende bragt den norske Konge de bedste Vilkaar, men i Virkeligheden viste Freden, med hvor langt større Overlegenhed den danske Konge havde styret i den forløbne Aarrække. Kong Harald havde kunnet plyndre og tage Fanger, men intet Landomraade var blevet hans, og ikke en Dansk havde sluttet sig til ham. Kong Svend havde søgt at forsvare sit Land, men ingen Sinde gjort Indfald paa de fremmede Kyster. Det var lykkedes ham at skabe en Fredens Tid for Danmark, og under denne at fremme og udvikle det indre Liv i Staten, uden at de Norskes Plyndringer havde kunnet bringe Forstyrrelse deri.
V.
Hertug Vilhelm af Normandie erobrer det angelsachsiske Rige. De Danskes to Togter for at vinde England.
I Aaret 1066 var der Fred og Stilhed i Danmark, medens der bragtes Bud paa Bud til Landet om store Begivenheder i Landene Syd for vor Grænse og hinsides Havene i Vest og Nord. Tidligst
