443
Kong Edvard Bekender dør
paa Aaret hørtes om, at Kong Edvard Bekender i England var død efter et kort Sygeleje, og at Jarl Harald, Godwins Søn, i Henhold til Kong Edvards Bestemmelse og Stormændenes Valg havde besteget den engelske Trone. Samtidig meldtes det, at Ærkebisp Adalbert var bleven styrtet fra sin store Magt hos Kong Henrik, og efter Pinse bragtes Budskabet om Godskalks Død og den sørgelige Hedningeopstand i Venden. I Eftersommeren kom Meddelelsen om Kong Harald Haarderaades Fald under sit Forsøg paa at erobre England, og inden Aaret var til Ende vidstes det, at de franske Normanner havde underlagt sig England.
Det er næppe sandsynligt, at Kong Svend har sørget, da Budskab blev bragt ham om Kong Harald Haarderaades Nederlag og Død i Kampen ved Stamfordbro den 25. September 1066. Vel var saaledes Freden med Norge udløbet, men det store Nederlag havde alvorligt knækket de Norskes Angrebslyst, og Svend vidste ogsaa, at Tronfølgeren var en Mand af hel anden Natur end Harald. Desuden maatte det jo glæde Svend, at Nordmændene ikke havde vundet de Danskes gamle Arveland England. Med desto større Smerte maatte Svend imidlertid snart efter erfare, at hvad der ikke var lykkedes for Harald, nu var opnaaet af Hertug Vilhelm af Normandie. I det store Slag ved Senlac (Hastings) den 14. Oktober havde han tilintetgjort den angelsachsiske Hær og fældet Kong Harald; modstandsløs laa snart efter hele England for Vilhelms Fødder. Ikke længe efter kom da ogsaa en Udsending fra Kong Vilhelm til Svend; det var Abbed Æthelsige fra Ramsey, der skulde overbringe Gaver fra sin Herre. Han skulde aabenbart tillige ud-
56*
