444
Toget til England 1069—70.
spejde Svends Holdning og Planer og i hvert Fald se at forhale hans Angreb paa England.
Der gik da ogsaa tre Aar, inden man i Danmark bestemte sig til at forsøge paa at fravriste Vilhelm hans Erobring. Modet til at forsøge et Vikingetog var endnu til Stede, England havde jo dog været de Danskes og Kongeslægtens Land, og mange ønskede at tage Hævn for den Uret, som endnu for ganske kort siden var bleven begaaet. Blandt de Danske, som sidst vare blevne forjagne under Kong Edvard Bekenderen, var saaledes Svends Broder Asbjørn, og nu efter Erobringen strømmede mange fra England fordrevne danskfødte til Landet og hidsede til Kamp. Asbjørn blev da ogsaa en af Lederne for den store Udrustning.
Der blev udskrevet Krigere fra hele Riget, og frivilligt sluttede vendiske og frisiske Skibe sig til Flaaden, som i alt talte 240 Skibe, da den i August Maaned 1069 løb over Havet. Anførere vare Asbjørn og Kong Svends Sønner Harald og Knud, dernæst Jarlen Thorkil, Biskop Kristiern og endnu en Bisp. Efter at have angrebet først Dover, senere Sandwich og Norwich, men overalt haft større Tab end Held, sejlede de ind ad den brede Humber og bleve hilsede som Befriere af den gamle nordiske Landsdels Befolkning, der gaaende og ridende kom dem i Møde ved Stranden. Ogsaa mange Englændere, som vare flygtede til Skotland, kom sejlende
