| Tagformen. | 461 |
Kirke (ved Aarhus) er bevaret en Egeplanke med udskaaret Aabning for et Vindu; den kan ses at have været passet ind i en Væg af lodretstaaende Planker, og det ligger nær at tænke, at den tidligere har været anvendt i den Trækirke, som Stenkirken har afløst (Fig. 172).
I Kirken har der været fladt Bjælkeloft eller mulig stundom en aaben Tagstol, hvor man saa Tagets Bjælker, støttede af indsatte rundbuede Stivere. Naar vi erindre os, hvorledes paa hine Tider Baadene byggedes, kunne vi danne os en Forestilling om, hvorledes det svære Tagværk har paa sin Maade gengivet Baadhvælvingen.
Endvidere har et Fund vist os, hvorledes de enkelte Led i Træbygningen kunde være udsmykkede.
I Hørning Kirke ved Randers fandt man en afhugget Ende af en Bygningsplanke af Eg, hvis Tap og Bolthuller viste, at den har været Dækbjælke (Stavlægje), passet ind i et andet Stykke Tømmer, vistnok Hjørnesøjlen i Stavbygningen. Men dette Plankestykke viste tillige, hvor smukt man kunde udsmykke en saadan Bygningsdel, idet Ydersiden havde en Ormslyngning i udskaaret Relief. Ormens Vinding og øvrige Udseende er netop saaledes, som det kendes fra den irsk-nordiske Ornamentik i det 10. Aarhundrede; den er malet gul, men har rødt Øje, Øre og Snudeparti og ses paa sort Grund. Rundstaven over den havde afvekslende sorte og røde Baand, det vil med andre Ord sige, at vi træffe netop de Farver, som findes paa Trægenstande fra Jellingehøjene og fra Gokstadskibet. Paa Indersiden har denne Planke endvidere været smykket med en Dekoration med Ranker, Blade og Vindrueklaser, som har Paralleler i gammel kirkelig Kunst. Dette lille Fund synes saaledes at give en Ide om, hvorledes de Kirker vare smykkede, som byggedes paa Harald Blaatands og Svend Tveskægs Tid (Fig. 173). I Slutningen af Svend Estridsens Regeringstid begyndte de Danske at bygge mægtigere Bygninger ved at føje Sten til Sten, men derom vil blive talt i et følgende Afsnit.
Sammen med Kristendommen var der kommen Bøger til Landet, og mange Danske havde lært at læse hvad der stod skrevet med de romerske Bogstaver i det latinske Sprog paa Pergamentet.
169. Træsejle fra Rambin Kirke paa Rügen.
