Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/50

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

36

Bronzealderen.

Heller, ikke af Rullestensblokke, hvorimod der ikke er paavist nogen Grav i de nordligere Dele af Sverige, og Vidnesbyrdene om en Beboelse ere forholdsvis faa og spredte. I Norges sydlige Del indtil hvor Kristianiafjord Skærer sig ind i Landet findes der Grave fra Stenalderen, og Stensager kan man træffe endnu nordligere, endog saa højt som ved Saltenfjord, men ikke i stort Antal.

III.

Bronzealderen.


Stenalderen havde bestaaet i nogle Aartusinder. Da trænger en Dag Kundskaben om en af Menneskehedens største Opdagelser — Benyttelsen af Metallerne — ind over Landet. Genstande af Metal blive viste den undrende Befolkning, som aldrig har set dets Glans og aldrig hørt dels skønne Klang, og Kundskaben om Metallets Behandling følger snart i Genstandenes Fodspor. I kort Tid omdannes Folkets hele Kultur. Om Klokkeslettet paa Verdenshistoriens store Ur, da dette er sket, kunne vi intet udtale; vi kunne kun sige, idet vi regne med de store Tidsenheder, at det indtraf over et Tusind Aar før Kristi Fødsel. Den nye Periode kaldes Bronzealderen.

Det var en Opdagelse, som ikke kunde udgaa fra Danmark, thi ingen af Bronzens to Bestanddele, Kobber og Tin, findes i Landets Jord. Sveriges Bjerge have ganske vist rige Kobbermalme, men dette Lands Beboere lærte først sent Jordens Skatte at kende, desuden vare Stenalderens Mennesker knap nok trængte frem til de Egne, hvor det findes. Kobberet kom derfor til Danmark som et Produkt indført sydfra, maaske fra de østlige Alpelande. Bronzens anden Bestanddel, Tinnet, er formodentlig kommen fra Sachsen eller Bøhmen, men fra første Færd vistnok fra Lande i Østerleden; det er i øvrigt næsten aldrig fundet herhjemme som ubearbejdet Metal eller i ublandet Stand, selve Bronzeblandingen synes at være indført.

Allerede disse Forhold hensætte os til en Tid med stærke mellemlandske Forbindelser. Den Metalblanding, som vi betegne med Navnet Bronze, bestaar af 110 Tin og 910 Kobber; ved hvilken Legering Kobberet har vundet større Haardhed og Sejghed og er bleven lettere at behandle. Men dette Blandingsforhold er aabenbart ikke straks bleven fundet, efter at man havde lært begge Metaller at kende. Videnskaben har da ogsaa kunnet paavise en forudgaaende,