Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/544

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
520 Strid mellem Brødrene Erik og Harald Kesje.

stene og mange gamle Retsforhold i Lovene vidne, i en kristen Tid at have ført dem til at danne disse Samfund, som løste mange af de Opgaver, der vare satte for Fostbroderskabet, og som ligeledes varetog Dele af det kristne Menighedsliv.

Naturligvis maatte Knud billige de Maal, som Gilderne tilstræbte, og den Aand, som raadede i dem, og da der i Hedeby bestod et saadant Edslag, indvilligede han i at være Brødrenes Oldermand.

Det er vistnok denne Knuds Folkelighed, hans varme Interesse for Almuen og Vennesælhed over for alle, der skaffede ham Tilnavnet Lavard, Husherren, et angelsachsisk Ord (hlâford, lord), der maa have været anvendt her i Landet.

Vi skulle nu omtale Knuds Forhold til hans Brødre og øvrige Slægt.

Da den yngste Broder Erik var bleven fuldvoksen, forlangte han af Harald Kesje, at faa Del i Arven efter deres Fader, men Harald afviste hans Krav, da han var avlet i Hor. Krænket herover plyndrede Erik hans Ejendomme og bragte sit Rov til Arnakke (tæt ved Nyborg). Her opsøgte imidlertid Harald ham, saa at han maatte flygte over Hals og Hoved, medens Harald dog ikke op-naaede mere end at brænde Huset og dermed det røvede Gods. Da Knud hørte om sine Brødres Strid, vrededes han over den Skam, der herved bragtes over Faderens Minde, og han stævnede dem til Slesvig med Trussel om Mishandling, hvis de ikke adlød. Erik og Harald mødte da ogsaa, og efter at have undersøgt deres Tvistemaal fik han Harald til at gaa ind paa en retfærdig Deling af Fædrenegodset. Knud Lavard overdrog senere Erik Forsvaret af de sydlige Øer, og denne Broder følte sig i det hele nøje knyttet til Knud.

Harald Kesje er vel en af de mest utiltalende Skikkelser i denne Tidsalder, der i øvrigt er saa rig paa saadanne. Allerede hans Styrelse under Faderens Fraværelse havde aabenbaret hans Røvernatur, hvorfor ingen vilde støtte ham til at vinde Magt i Danmark. Men Harald bød uforsagt al Ret og Orden Krig, han gjorde Hærgning og Plyndring indenlands og udenlands ligefrem til sit Haand-værk og lod det udføre ved sine Trælle. Tæt ved Roskilde byggede han sin Borg Haraldsborg, hvorfra han om Sommeren udsendte Røverpak, der hverken skaanede Danske eller fremmede. Nogle af hans Mænd sneg sig saaledes ved Nattetid ind i den nærliggende