| Biskop Hermans Ligsten. | 557 |
skellige Indtægter og Ejendomme; han var dog knækket ved denne nye Modgang og døde ikke lang Tid efter (o. 1146). Hermans Gravsten findes i Lunds Domkirke; det er en af de ældste Ligstene fra Danmark (Fig. 207).
Oluf, Harald Kesjes Søn, som opholdt sig i Sverige, havde længe haft Planer om et Togt mod Danmark. Han kom nu til Landet ikke som Tronfordrer, men med Bøn om at faa sin Faders Jordegods udleveret. Erik Lam nægtede ham dette, thi Harald havde gjort sig skyldig i Forræderi og ført Avindskjold mod Fædrelandet, hvorfor hans Gods efter gammel dansk Lov var bleven forbrudt. Saa fordrede Oluf selve Riget som Arv, og han gjorde et Forsøg paa at overrumple Kongen paa en Gaard i Skaane; i Tide blev det dog opdaget af Vagten og Angrebet slaaet tilbage. Efter at have hentet Forstærkning i Sverige drog han paa ny til Skaane og vandt ved Løfte om forskellige Friheder saa stor Tilslutning, at man gav ham Kongenavn. Ærkebisp Eskil, som undervurderede Betydningen af hans Rejsning, angreb ham med sine Krigere fra Lund, men blev slaaet og maatte baade stille Gisler og edeligt love at støtte ham for at faa Fred. Næppe var imidlertid Oluf draget bort, førend Eskil under Paaskud af, at Eden var ham aftvunget, flygtede til Sjælland og sluttede sig til Kong Erik. Kongen belønnede ham for hans Troskab og lod sine Tropper landsætte ved Landøre (Landskrone), men vovede
207. Ligsten over Biskop Herman (i Krypten i Lunds Domkirke) 1).
1) Stenen er af rødgraa Sandsten, 2 Alen 17 T. lang. Indskriften bar 4 leoninske Verslinier; af den første Linie er kun: Presulis Hermanni læseligt; de følgende Linier lyde:
- cui sine fine diem det deus et requiem;
- orbita celestis et vite fulgida vestis
- assint Hermanno longevo temporis anno.
d. e. Gud skænke Biskop Herman evig Hvile og Fred. Himmelsk Tilværelse og Livets straalende Klædebon vorde Herman til Del i al Evighed.
