| En Opløsningens og Splidens Tid i Nordeuropa. | 567 |
Jordegods og en stor Del af Bornholm som Bod. Knud landede imidlertid paa Sjælland, hvor Svend opsøgte ham og overvandt ham i en blodig Kamp ved Slangerup, saa at han maatte fly til Jylland. Saaledes syntes Danmark kløvet i to Dele, og Folket slog sig til Taals med denne Spaltning. Man var bleven saa vant til at se Landsdelsene staa i Kamp mod hinanden og følte ikke Skammen ved, at Riget splittedes.
Der var aabenbart Opløsning i alle Forhold. Det er en ringe Trøst, men dog værdt at iagttage, at det næppe gik Danmark anderledes end Europas andre Lande. En giftig Aande havde trængt sig ind og spredt moralsk Pest blandt Folkene.
I Norge er det en Slægtkrigens og Tronkampenes Tid, præget af Grumhed og mærket af skændige Straffe. Hvor lidt vi end kende til Sveriges Historie, vide vi dog, at ogsaa her det tidligere samlede Rige reves over, og at forskellige Kongestammer kæmpede om Overmagten. Men netop den samme Kamp kendes i England. Under den kraftløse Kong Stephan byggede Baronerne frit faste Borge og løsgjorde sig fra al Disciplin, medens hans Modstanderske Kejserinde Matilde kappedes med ham i slap Eftergivenhed. Der var en hidtil ukendt Mangel paa Troskab mellem gejstlige og verdslige Herrer, og man talte om den Haardhed, som var mellem Folk, og om de grumme og udsøgte Straffe, hvormed man pinte de fangne. Almuen undertrykkedes og Landet lagdes øde af de røveriske Herrer; det sagdes aabenlyst, siger Krøniken, at Kristus og hans Helgene sov. Ogsaa i Tyskland mærkedes paa denne Tid Feodalvæsenets Ulykker, og der savnes overalt i Landene en Personlighed, der kunde samle det splittede og klargøre, hvad der skulde stræbes efter.
Der har i Danmark sjældent været saa meget ondt oppe som i denne Borgerkrigstid, da man mellem gejstlige og verdslige Herrer kun sjældent finder en fast Karakter, og da Evnen til at lystre og holde trofast sammen synes gaaet tabt, medens Splidagtigheden yderligere skæmmes af Haardhed eller grum Uforsonlighed.
Paa den Tid kom Efterretningen om, at Edessa i Syrien var bleven erobret af Tyrkerne (1144) og at Jerusalem var truet. Rundt om i Europa luede Begejstringen for at forsvare det hellige Land op paa ny. Bernhard af Clairvaux blev Korstogets glødende Talsmand i Frankrig; han drog til Tyskland for at kalde Fyrsterne til Kamp sammen med den franske Konge. Det lykkedes ham at formaa
