| Venderne have lært Fribytterliv af de Danske. | 599 |
fra utallige Plyndrere ustandselig strømmede frem, var Venden nu bleven for Danmarks Rige. Og dog var der en stor Forskel paa Normannerfærden ud over Verden og Vendernes Sørøverkrig mod de danske Strande. Man vægrer sig uvilkaarlig ved at kalde de vendiske Røvere Vikinger, et Navn, der foruden blodige Gerninger dog ogsaa bringer saa meget lysende og skønt i Minde. I Normannertiden blev Grunden lagt til Riger, der senere blev mægtige og blomstrende, og paa mange Maader begyndte et frodigt Kulturliv af nyt Indhold at udfolde sig. Vendernes Hærfarter syntes derimod kun at sønderbryde og at nedrive; i Virkeligheden var det Østersøvendernes sidste Livsytringer.
Slaverne vare tapre og dristige Krigere i gode Skibe, men paa nogen særlig ny Maade udfoldede deres Krigskunst sig ikke. De naaede aldrig langt paa deres Hærfarter, end sige at de paa Normannernes Maade foer over Havene til fjerne Lande i Syd og Nord. Jyllands Strande og Genbokysten ved Götaelv vare Yderpunkterne for deres Farter. Heller ikke samlede de sig til store organiserede Hære, der til Eks. indesluttede eller belejrede Byer; de overvintrede vist aldrig i Danmark, og de erhvervede sig ikke heller et fast Punkt, et Jomsborg, hvorfra de kunde erobre et Landomraade og stadig udvide deres Herredømme. I det hele synes de ikke at have Landvinding til Maal; ganske vist have paa de sydlige Øer nogle Stedsnavne vendisk Oprindelse (saaledes Korselitse, oprindelig Köcæliz, paa Falster, Kramnitse Gab og Kuditse paa Laaland), men de ere dog for faa til, at der af dem kan drages Slutning om en Bosættelse. Venderne tænkte allermindst paa al opbygge noget nyt i Danmark, de vilde kun forvandle Landet til et værgeløst Legeme, hvoraf de paa Snylteres Maade kunde suge sig Næring.
Og de vare naaede langt frem mod dette Maal. Skildringen af Landets Tilstand i Aarhundredets Midte lyder forfærdelig. Paa Jyllands østlige Side laa Landsbyerne øde og Markerne udyrkede, Sjælland var i Øst og Syd forladt af Befolkningen og gav Røvere et Tilholdssted, Fyn var gjort folketomt, og paa Laaland maatte man ved en Afgift købe sig fri for Plyndringer. Ifølge Saxos Skildring skal en Tredjedel af Riget have ligget øde hen.
Landets Ulykke maatte gribe enhver Dansk, og til Sorgen maatte knytte sig Skamfølelsen over, at det var et Hedningefolk, som bragte saadan Nød over Kristne. Det var tilmed karakteristisk for Venderne — ogsaa i den Henseende skilte de sig fra Normannerne — at de viste bestemt Fjendskab mod Kristendommen, haanede Kirker
