| 600 | Den vendiske Gudetro. |
og Kors og ofte dræbte eller pinte Præster. I de vendiske Lande vare ganske vist, som det er fortalt, ikke faa Stammer blevne vundne for Kristendommen, dog levede Beboerne af mange Kystegne og Øer endnu i Hedenskab, og Rugen var som en fast Borg for den vendiske Gudetro; her afviste man truende ethvert Forsøg paa at skaffe den kristne Lære Indgang, og man førte Kamp for at styrke andre vendiske Stammer i deres Hedenskab.
Den vendiske Gudetro forekom de Kristne mørk og raa, og det var dem uforstaaeligt, at Venderne haardnakket kunde bolde fast ved den. Det er ikke let at angive Hovedtrækkene i deres Gudelære, da Venderne havde mange Guder og, som det synes, Guder af meget forskelligt Præg og Karakter; hver Egn havde en Hovedgud, som æredes fremfor andre. Det synes dog som om de vendiske Guder snarere vare Udtryk for fysiske Fænomener og Naturmagter, end at moralske Egenskaber vare personliggjorte i dem. I Lunde, paa Højder, ved Kilder var der hellige Steder, og i alle Landskaber fandtes der Ege, Hasseler eller andre Træer, der æredes som hellige.
Venderne yndede at fremstille deres Guder i Billeder, skaarne i Træ eller formede i Ler eller Metal, men de gav dem et uskønt, fantastisk Udseende, som paa de Kristne kun gjorde et uhyggeligt og skræmmende Indtryk. Saaledes var i Stettin Pomeranernes store Guddom Triglav fremstillet ved et Afgudsbillede med tre Hoveder. Den anden store vendiske Gud Svantovit i Arkona var legemliggjort i en Billedstøtte med fire Hoveder og Halse; i højre Haand havde Guden et Horn, hvori Præsten ved Hovedfesten fyldte Vin for senere at tage Forvarsel deraf om Aarets Afgrøde. Paa en Ydervæg af Kirken i Altenkirchen, en Mils Vej Sydvest for Arkona, findeset Basrelief indmuret, som mulig har skullet gengive den overvundne hedenske Gud, der dog her har en mere menneskelig Skikkelse (Fig. 221). Svantovit var i det 12te Aarhundredes Midte Vendernes mest ærede Gud;
221 Basrelief. hugget i Granit, i Altenkirchen paa Rügen (formentlig forestillende Svantovit).
