| Valghandlingen i Peterskirken 1159. | 605 |
at skaffe den danske Ærkebiskop Friheden. Da han fandt, at Kejseren ikke tog sig varmt nok af Sagen, lod han en Sendefærd bringe ham et truende Brev, hvori han fremsatte Klager over forskellige kejserlige Overgreb og udtalte, at Kejseren jo kun besad sin Magt ved Forlening af Pavestolen. En af Overbringerne var Roland, den dygtigste og Paven mest hengivne blandt Kardinalerne, og i hans mundtlige Fremstilling blev det brugte dristige Udtryk ikke mildnet. De tilstedeværende Fyrster bleve lige saa oprørte som Kejser Frederik over Pavens Anmasselse, saa at Sendebudene vare nødsagede til straks at vende tilbage til Rom. Kejseren nedlagde alvorlig Indsigelse mod den vrange Paastand; han erklærede, at enhver, der nægtede Kejserdømmets selvstændige Stilling, var en Løgner og i Modstrid med Guds Lære; alle i Riget, som vilde sætte Grænse for Pavens Overmagt, skulde slutte sig til ham. Samtidig gjorde Kejseren sin Magt gældende i Italien; de lombardiske Byer, som havde forjaget de kejserlige Embedsmænd, fik han atter bragt under sit Overherredømme, medens Hadrian ogsaa paa sin Side samlede Forbundsfæller om sig og især knyttede Forbindelser med Normannerne paa Sicilien. Da indtraf Pavens Død. Det var klart, at de to kæmpende Magter vilde komme til at brydes ved Pavevalget, ikke mindst fordi Roland var imellem Valgkandidaterne.
Voldsomt bølgede Forhandlingerne i Peterskirken. Man stemte i Dage, man stemte i tre, til sidst havde Roland samlet et langt overvejende Antal Slemmer for sig, medens hans Modpart Oktavian, der var en erklæret Tilhænger af Kejseren, kun havde enkelte Kardinaler paa sin Side. Rolands Parti betragtede Sagen som afgjort og vilde iføre ham den pavelige Kaabe; Oktavian trak den fra ham, og Roland rev den atter til sig, saa at den flængedes. Oktavian lod da sin Kapellan række sig en lignende Kaabe og trak den over Hovedet; i Skyndsomheden kom imidlertid Fodstykket øverst, saa at alle brast i Latter, da han kaabeklædt traadte frem. Oktavian samlede dog Purpuret paa bedste Maade om sig og ilede ind i Kirkens Midte, hvor den forsamlede Mængde, Klerke og Almue saavel som bevæbnede kejserlige Krigere, brød ud i Jubel og hilste den som valgt, der var iført Skrudet. Roland og hans Parti maatte trække sig tilbage til et befæstet Sled i Kirkens Nærhed.
I de følgende Dage fik Befolkningen dog Nys om Ulovlighederne ved Valghandlingen og vendte sig alter fra Oktavian. Roland, som i en Naboby havde ladet sig vie til Pave og antaget Navnet
