| Eskils Strid med Kongen og Flugt til Sverige. | 607 |
Splittelse, hvad der var saa meget mere uheldigt, som her endnu mange og vigtige Opgaver for Kirken stod tilbage at løse. Eskil fulgte sine Venner Cistercienserne og vilde naturligvis ikke heller svigte den Mand paa Pavestolen, der som Kardinal varmt havde talt hans Sag i Fangenskabstiden. Bisperne Eskil i Aarhus og Radulf i Ribe — thi til denne Stilling var Kongens Kapellan nu bleven forfremmet — vare derimod Tilhængere af Viktor, til hvem ogsaa mange andre af Landets Gejstlige sluttede sig, og baade Kejseren og Pave Viktor sendte Mænd herind for at virke for deres Sag.
Da Bispedømmet i Slesvig blev ledigt, søgte Acco, der paa Kong Erik Lams Tid var bleven valgt til Bisp her (S. 556), men snart efter fordrevet, at faa en ny Anerkendelse af sin Værdighed af Pave Viktor; han vendte tilbage til Slesvig, men Eskil afsatte ham. Kong Valdemar tog imidlertid Acco i sin Beskyttelse og genindsatte ham i Embedet, hvorover Ærkebispen i den Grad blev bragt ud af Ligevægt, at han en Dag midt under Gudstjenesten lyste Acco og hans Beskyttere i Band. Samtidig beskyldte Eskil Kong Valdemar for at vide Besked om en Pengesum, som var bleven røvet fra et af Eskils Sendebud i Holsten; han drog til Absalon paa Sjælland og erklærede over for ham, at han vilde byde Kongen Trods, han var ikke vant til at lystre Konger, men til at byde over dem. Absalon forsøgte forgæves at blidne Ærkebispen og al mægle; Kongen var paa sin Side rasende over Eskils Holdning og lod Ord falde om, at Eskil, som var vant til at drikke tidligere Kongers Blod, nu nok ogsaa tørstede efter hans. Da følte Eskil, at han var gaaet for vidt, og hans Djærvhed slog helt om; af Frygt for Kongen flygtede han til Värend, og da Valdemar fik Eskils Borg paa Sjælland i sin Magt, faldt Ærkebispen helt til Føje og købte sig Kongens Venskab ved at tilbagegive Indtægter, som tidligere Konger havde skænket Kirkerne. Sit Nederlag kunde han dog ikke bære; han indsaa, at hans Stilling var uholdbar, og drog frivillig i Landflygtighed til Clairvaux. Her forblev Eskil i 7 Aar.
223. Biskop Radulfs Segl. (Sigillum Radulfi Dei Gratia Ripensis Episcopi). ¾.
