| 632 | Toget til Dievenow i Efteraaret 1170. |
i det og som hindrede Sejladsen. Alt dette blev udført under alvorlige Kampe med Julinerne. Derpaa sejlede Flaaden videre ad Strømmen og plyndrede løs paa Kysterne, indtil man naaede Kam-min. Denne By vilde de Danske dog ikke belejre, og Skibene vendte derfor tilbage til den lille Ø Gristow, hvor hele Flaaden havde Samlingsplads og Hestene et trygt Fodersted. Nu var det Absalons Plan at drage ud af Sundet ved dets nordlige Udløb, og ban sejlede foran med tre Skibe for at finde det rette Løb. Farvandet viste sig imidlertid saa grundet, at Skibene hvert Øjeblik sad fast; utaalmodigt var Hoveddelen af Flaaden sejlet efter, men mærkede ligeledes snart, hvor umuligt det var at komme fremad, og imod Flaadens Bagtrop under Kristoffers Anførsel gjorde Venderne Angreb. Tanken om at slippe ud mod Nord maatte saa-ledes opgives, og Kongen besluttede ved Hærgninger paa Wollin at skræmme Fjenderne og sikre sig en uhindret Tilbagefart. Absalon maatte i Løbet af Natten finde Landgangssteder for Rytteriet og lod Pæle nedramme ved disse eller slog Knuder paa Sivene for at udpege de rette Landingssteder, saa at Rytteriet næste Morgen kunde gaa i Land. Toget hen over Øen skaffede de Danske meget Kvæg i Bytte og mange Fanger, men hvad kunde det nytte, naar man alligevel var spærret inde i et Fangehul. Det viste sig efter nye Forsøg ikke muligt at hale Skibene over Sandbankerne.
Pomeranerne jublede allerede over at have de Danske i Fælden. Kasimir, som havde lagt sig Syd for dem og spærret Sundet med 50 Skibe, og hans Broder Bugislav, der var kommen
228. Krigere (ved Kristi Grav; drevet Metalarbejde, sandsynligvis udført i Danmark, paa et Alter fra Ølst Kirke ved Randers, o. 1200).
