| De Danske indespærrede i Dievenow. | 633 |
dragende med Rytteri paa Fastlandssiden og desuden havde ladet nogle af sine Skibe forene sig med Broderens, syntes at have draget Slaaen for. Jyderne vare ude af sig selv af Raseri over, at Absalon havde narret dem ind i en saadan Fælde, de overfoer ham med de skammeligste Udtalelser, medens han uden at forandre en Mine hørte paa de vrede Udbrud. Omsider lykkedes det Skore Vagnsøn at tale dem til Rette og opmande deres Mod. Kong Valdemar lod alle Høvdingerne kalde om Bord paa sit Skib og udspurgte dem om, hvad de vel mente nu var den rette Udvej. De tav en Stund stille, indtil omsider en Høvding sagde, at Kongen kunde vel faa Raad for Hjemfarten af de samme Knøse, som havde raadet til Indfarten. »Det anstaar sig ikke for tapre Mænd i Nødens Stund at overfuse hinanden paa Kvinders Maade med Bebrejdelser«, svarede Kongen; i øvrigt troede han ikke, at den Mand, som hidtil havde været hans Raadgiver, nu vilde mangle Raad, hvorfor han bad Absalon udtale sig. Denne svarede, at de Hindringer, som frembød sig, ikke vare vanskelige at overvinde. Rytteriet skulde under Anførsel af Kongen sendes over Land, i Flaadens Fortrop skulde man stille Skibe med fuldt væbnede Krigere, som eet for eet skulde bryde gennem den fjendtlige Flaade og derved bane Vej for de andre Skibe. Da alle haanligt lo og spurgte, om da Bispen vilde gaa foran, svarede han: »Ja, for at jeg ikke skal synes kraftigere i Mund end af Gerning«. Kong Valdemar lod Absalon faa de fornødne Skibe, medens han selv beredte sig til at gaa i Land paa Wollin. Her var Kasimir allerede tidligere landet; han havde som for at haane Danskerne opslaaet sit Telt paa Flodbredden og holdt Gæstebud for sine Krigere, for hvem han lod skænke Vin i Guld- og Sølvbægere, men da saa det danske Rytteri nærmede sig, maatte han skyndsomt bryde op og ile til sine Skibe. Imidlertid styrede de syv Skibe, som skulde være Flaadens Forkæmpere, Syd paa ad Strømmen; det var ret en Slægtflaade, thi to Skibe vare Absalons, Esbern og Sune førte to andre, Thorbern, Olaf og Peter Thorstensøn tre Skibe. Ved forsigtig Roning slap Fartøjerne med Absalons tvende i Spidsen i tætsluttet Række frem gennem det vanskelige Farvand, medens Fjenderne bleve saa skræmte ved den djærve og sikre Fremrykning, at de flygtede skyndsomt som splittede af Vinden. Bugislav var da naaet til Broen og vilde sætte den i Stand for at naa over til Julin, men Valdemar naaede derhen med sine Ryttere forinden, og nu flygtede Bugislav, medens Valdemar fra Øsiden gjorde Broen færdig og førte
Danm. Riges Hist. I 80
