634 | Absalon fører Flaaden ud af Dievenow. |
Rytterne over paa den modsatte Bred. Da Hovedflaaden kom roende, steg Absalon med en Del Bueskytter i en Baad og lagde sig imellem Skibene og Bredden. Hvis Julinerne, som det tidligere var sket, skulde angribe Fartøjerne, vare de beredte til at optage Kampen med dem, men Byens Folk holdt sig skrækslagne inden for Murene. Saaledes naaede Flaaden i god Behold Sundets Munding og kunde atter lade Rytteriet stige i Skibene; ikke heller under Sejladsen ud af Swinemünde vovede Venderne at angribe de Danske, og Flaaden kunde sejle hjem med to erobrede Skibe og rigt Bytte om Bord. Absalons Uforfærdethed og Snildhed havde paa ny vist sig, og hans Modstandere skammede sig ikke ved at takke ham for hans overlegne Førerskab.
Ufreden med Sachserne og deres Vaaben-fæller havde varet i to Aar; da besluttede Valdemar for at faa Fred paa Havet at imødekomme Hertugen. Under en Sammenkomst ved Ejder ved St.Hansdagstid 1171 tilstod han Henrik Halvdelen af den paa Rugen tagne Tempelskat saa vel som af Gislerne, ligesom ogsaa Halvdelen af Afgiften. Henrik bød da, at Sørøverkrigen skulde ophøre. Saaledes blev Venskabet mellem ham og Kongen fornyet, og som Vidnesbyrd herom blev Henrik Løves Datter, der var Enke efter Hertug Frederik af Schwaben, tilsagt Prins Knud til Hustru.
Saaledes havde Kong Valdemar arbejdet for sit Lands Selvstændighed og Ro med Værget i Haand og ved fredelig Imødekommen, ved at opsøge Fjenden i hans eget Land og ved hjemme at danne Vagtposter mod Angribere. Men han havde ogsaa taget Vare paa Landets døde Forsvar ved Sten og Vold. Blandt de store Gerninger, som Kong Valdemar udførte, nævner den i hans Grav i Ringsted Kirke nedlagte Tavle (Fig.249), at han befriede Fædrelandet, erobrede og kristnede Rugen, »først byggede Danevirke af brændte Sten og rejste et Forsvarsværk paa Sprogø«. Af dette sidste er nu ikke synderlig mere end Grundfladen kendelig; paa Banken, hvor Fyret nu knejser, har det runde, stærke Taarn staaet inden for en firkantet, 4 Alen høj Fæstningsmur. Derimod staa endnu den Dag
229. Kriger (drevet Metalarbejde, sandsynligvis udrørt i Danmark, fra et Alter i den nu nedbrudte Kirke i Tvenstrup ved Aarhus; fra det 12te Aarhundredes Slutning).