Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/664

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
636 Sønderjydernes Deltagelse i Vendertogene.


Der var dog Bestanddele af Jyllands Folk, hvorom dette ikke gjaldt, nemlig Sønderjyderne. Fra gammel Tid havde Befolkningen hernede været Grænsevagt, og Landets øverste Hærfører havde haft Sæde i Hedeby. Knud Lavard, »hele Danmarks Hertug«, havde for Alvor aabnet Kampen mod de vendiske Plyndrere, han havde givet sin Halvbroder Erik Emune en Jarlestilling paa de

231. Danevirke, Teglstensmuren.

sydlige Øer, og Eriks Søn Svend blev valgt til Konge, støttet af Østdanskerne og Mændene i Hedeby. Kong Valdemar havde følt sig stærkt knyttet til sin Fødeby, til St. Peders Kirke her skænkede han ved sit Testamente den halve Hovedlod af sit Arvegods efter Faderen; han lod sin Søn Kristoffer overtage Knud Lavards Post i Slesvig, og den unge Mand svigtede ikke sit Kald, men krigede løs mod Wagrerne, foruden at han idelig deltog i Togene mod de østlige Vender; den haabefulde Yngling blev dog tidlig bortrevet af en Sygdom. Ogsaa Sønderjyllands gejstlige Hoved, Absalons Hjertensven Biskop Frederik var af den rette Krigerstøbning; han omkom sørgeligt paa et Vendertog. Kongen havde udbudt Leding fra det hele Land undtagen Nørrejylland, og Slesvigerne skulde i Venden støde til den øvrige Flaade, men de overfaldtes undervejs af et for-