| Magnus sammensværger sig med Karl og Knud. | 641 |
give Menigheden eller Kirkepatronen en Forslagsret. De Fredstider eller Helg, som i andre Lande vare indførte for at sætte Grænser for Fejde og Ufred, fandtes ogsaa i Danmark, men dels vare de her af kortere Udstrækning, dels førte Overtrædelse kun med sig, at den almindelige Straf forhøjedes med en Bøde af 3 Mark, hvorimod Forseelsen i Udlandet havde Bandlysning til Følge. I det hele var der ved disse danske Kirkeretter sat et godt Værn imod Vilkaarlighed fra gejstlig Side.
Rigt og mangfoldigt var saaledes Eskils Arbejde for Kirken. Mellem ham og Kongen havde der længe været harmonisk Samvirken — da skulde Skygger fra Fortiden trænge sig frem og atter skabe Uhygge. Urolige og utilfredse Elementer arbejdede paa at kuldkaste den kloge Konges og hans djærve Raadgiveres Værk, ret som for at føre Tilstanden tilbage til en saadan Søndersplittelsens og Slægtkævlets Tid, der havde betegnet Aarhundredets første Halvdel. I Jylland, Fyn og Halland se vi Mænd villige til at sammensværge sig mod Kongen.
Om Buris Henriksøn er det alt fortalt, hvordan hans Forbindelser med Danmarks Fjender opdagedes og han blev fængslet.
Magnus, Erik Lams Søn, der besad Ejendomme paa sin Faders Yndlingsø Fyn, havde knyttet Forbindelse med to urolige Ynglinge Karl og Knud, Sønner af Karl af Halland (der var Søn af den gøtiske Erik Jarl, S. 535) og en Datter af Ærkebisp Eskil; de lagde Planer op mod Kongens Liv. De havde personlig to Gange søgt Lejlighed til at lægge Haand paa Kongen, men begge Gange var det glippet ved rent tilfældige Hændelser; paa samme Maade var det gaaet, da de havde søgt at faa en af Kongens Vogn-kørere til Hjælper. Himlen syntes at holde en skærmende Haand over Kongen. Uagtet Knud havde næret saadanne Planer, tog han ikke i Betænkning at opsøge sin Slægtning Absalon for at bede ham udvirke, at Kongen gav ham et Len. Absalon forebragte ogsaa Sagen for Kongen. Men denne havde Grund til at forundre sig, idet han netop da havde faaet en hemmelig Meddelelse om de sammensvornes Planer. Han indviede Absalon i, hvad der var meddelt ham, og de bleve enige om, at det var rettest foreløbig at lade som intet for bedre at komme den hele Sammensværgelse paa Spor. Magnus var dog blevet advaret om, at man nærede Mistanke mod ham, og flygtede til Lübeck. Knud og Karl ilede ogsaa ud af Landet og drog til Birger Jari i Gøtland. Efterretningen herom kom som et Tordenslag for Ærkebisp Eskil; Sorgen og
Danm. Riges Hist. I 81
