| Kong Valdemar bliver syg i Vordingborg. | 665 |
sit Ord til Fyrsterne, som ingen Naade vilde tilstaa, og han maatte fastholde den fældede Dom. Af alle tidligere Besiddelser beholdt Henrik Løve kun sit Arvegods Brunsvig og Lüneburg tilbage; i tre Aar skulde han være landflygtig fra Riget og alene kunne vende hjem med Kejserens og Fyrsternes Tilladelse.
Venderne havde bygget Skanser ved Wolgast og ved Swinemünde og syntes saaledes at ville afspærre det store Farvand foran
248. Ruiner af Ringmuren fra det ældste Vordingborg Slot.
Odermundingen for at holde ethvert Angreb fra dansk Side borte. Kong Valdemar udbød Hærtog med det Formaal at tilintetgøre disse Fæstninger, skønt han indsaa, at Foretagendet var vanskeligt. Imidlertid vilde Toget, hvis det mislykkedes, volde mindre Skade, naar Kongen ikke selv var Anfører, og derfor overdrog han Ledelsen til sin Søn og Ærkebispen. Absalon afslog dog at være Fører for Jyderne, og saaledes maatte Valdemar, uagtet han var lidende, overtage Ledelsen. Hans Tilstand forværredes imidlertid, og paa Høvdingernes Bøn vendte han tilbage til Vordingborg. Flaaden blev imidlertid i de sydlige Farvande overfalden af en Storm og kunde ikke drage videre. Jydernes Proviant slap op, og de raabte paa, at de vilde vende hjem. Røret blandt Skibenes Mandskab var saa stærkt, at Knud, tilskyndet af Kongens Raadgivere, omsider besluttede sig til at give Flaaden Hjemlov. Knud stævnede nu atter ind mod Vor-
Danm. Riges Hist. I 84
