| 700 | Absalon gennemfører Ensartethed i Kirketjenesten. |
Anders steg virkelig op paa den spæde Ganger, der ikke blot bar ham, men skred saa raskt til, at Tjenerne maatte vare Kongen om at skynde sig ud af Badstuen, hvis han ikke vilde fortryde sit Løfte. Men Anders havde da allerede erhvervet Slagelse en stor Bymark.
Anders skal være død 1205. Af Befolkningen i Egnen blev han i den følgende Tid anset som Helgen, og der vistes ham stor Ærefrygt i Slagelse.
Der havde hidtil kun sjældent været afholdt kirkelige Møder i Danmark. Landets øverste Gejstlige bleve indkaldte af Kongen sammen med de verdslige store til Møder om Rigets Anliggender, og de kunde da have Lejlighed til indbyrdes at drøfte kirkelige Anliggender. Imidlertid var der Trang til et almindeligt Kirkemøde, hvorved alene Kirkens Sager toges for og Gejstligheden var fyldig repræsenteret, baade Kapitler, Kirker og Klostre. Netop Manglen af saadanne Møder har vistnok bevirket, at Gudstjenesten foregik paa ulige Maade inden for de enkelte Stifter, hvor Paavirkning fra forskellige Landes Kirker havde gjort sig gældende. Absalon besluttede at bringe Ensartethed og Fasthed ind i disse Forhold, og derfor lod han sammenkalde udvalgte Gejstlige fra Domkirker og Kollegiatkirker til et Kirkemøde i Lund i Sommeren 1187.
Fra hvert Stift mødte en eller flere Gejstlige, Kanniker eller Præster, udpegede hertil af Biskopperne. Absalon har saaledes villet have, at Kommissionen skulde bestaa ikke netop af Kirkens øverste, men af Mænd, der havde god Erfaring om den daglige Gudstjenestes Fordringer og bedste Ordning. Her affattede man saa Regler og Formularer for Kirketjeneste og Liturgi, Bestemmelser om kirkelige »Tider« og Kirkesangen. »Brevbogen« (Breviariet) og hvad der i øvrigt blev vedtaget, forelagdes utvivlsomt for Bisperne, og efter at være godkendt af dem blev det den gældende Ordning i Kirken.
Paa et Bispemøde blev paa denne Tid en anden vigtig Sag foretaget. I Jylland har man sikkert ønsket at faa en indfødt jydsk Mand til Helgen, og i hvert Fald fandt man, at man havde en fuldt værdig hertil, nemlig den i 1150 bortkaldte Provst Kjeld i Viborg. Han var Søn af velstaaende Forældre og født i Randersegnen. Fra Barndommen af gudhengiven og from blev ban
