| Filip August bejler til Ingeborg. | 725 |
at stille sig udæskende over for Kong Knud, og vel kom Kardinal Fidentius snart efter op til Norden, men han var, som det synes, sendt i et helt andet Ærinde. Heller ikke da den mægtige Innocens III besteg Pavestolen, blev der — i alt Fald gennem nogle Aar — gjort noget Skridt for at skaffe Bispen Frihed.
Det danske Rige havde vundet saa stort et Ry og dets Kongeslægt var saa anset, at det er forstaaeligt, at selv mægtige Fyrster i Udlandet ønskede at søge sig en Brud her i Landet. For halvandet Hundrede Aar siden var Kong Knud den stores Datter sejlet til Rhinlandet for at ægte Kejserens Søn, nu skulde den rige Kong Valdemars Datter drage til Landskaberne ved Sommefloden for at ægte Frankrigs Konge.
En Dag ankom Bisp Stefan af Noyon til Danmark med det Hverv at fri for Kong Filip August til Kong Knuds Søster Ingeborg. Da man kom ind paa Spørgsmaalet om Medgift, viste det sig, at den franske Konge forlangte en Afstaaelse af Knud den stores og de andre danske Kongers Ret til England, ligesom at Landets Hær og Flaade skulde overlades ham paa eet Aar som Hjælp til Erobringen. Paa et saadant Forlangende vilde Knud og hans Raadgivere ikke indlade sig. Senere fortsattes dog Forhandlingerne, Abbed Vilhelm søgte at tilskynde Knud til at knytte denne Forbindelse med den franske Konge, hvad der vilde være en nyttig Politik over for den tyske Kejsers Magtlyst og Havesyge. Knud indvilligede omsider i at give sin Søster 10000 Mk. Sølv i Medgift. Ingeborg drog derfor af Sted med Biskop Peder Sunesøn som betroet Ledsager og omgivet af et fornemt Følge, i hvilket maaske ogsaa Abbed Vilhelm var.
Helt sikker paa, hvorledes Ingeborgs fremtidige Stilling vilde blive, har man vel ikke været. Filip August var en kraftig og virksom Regent, men han var hensynsløs og uberegnelig. Dette havde hans første Hustru Elisabet maattet erfare, da Filip faa Aar efter Brylluppet havde villet forskyde hende; efter ti Aars Ægteskab og efter at have født Sønnen Ludvig var hun død (1190). Kong Filip drog sin danske Brud i Møde og førte hende til Amiens, hvor samme Dag Brylluppet fandt Sted den 14. August 1193, og den følgende Dag bleve begge Ægtefæller under stor Højtidelighed kronede. Men allerede under denne Fest viste Filip Uvilje imod Ingeborg, han blegnede og skælvede, som var hendes Nærværelse ham utaalelig, og han kunde knap afvente Ceremoniens Ende. Umiddelbart
