| Hertug Valdemars Indfald i Holsten 1201. | 731 |
1 Slutningen af Oktober fik han derpaa Forstærkning ved en Hær, anført af Bisp Peder Sunesøn, og da Adolf allerede havde taget Flugten ud af Grevskabet, aabnede Hamburg sine Porte for Hertugen. Landboerne, Gejstligheden, alle kom Valdemar i Møde med Velkomsthilsen og Hædersbevisninger. Allerede anden Dag efter drog hans Hær frem til Lauenburg, der dog ikke lod sig saa hurtigt indtage, hvorimod Ratzeburg straks faldt i hans Vold. Og da Valdemar rykkede mod Lübeck, havde Staden, der allerede var lammet ved Forholdsreglerne i Skaane og som nu ved Omgivelsernes Skæbne tabte ethvert Fodfæste, ingen anden Udvej end at underkaste sig Valdemar. Nu var af Fæstningerne kun tre tilbage, nemlig Lauenburg, Segeberg og TravemOnde. Valdemar overdrog de sidstnævnte to Borge til de holstenske Venner, som for længe siden havde sluttet sig til ham i Slesvig, med Paalæg om at erobre dem, ligesom han forlenede andre Dele af de betvungne Lande til andre Holstenere. Saa sikker var han paa at have naaet sit Maal, at han ved Vintertide drog hjem til Danmark (November 1201).
Næppe havde imidlertid Adolf af Holsten faaet Efterretning om Valdemars Bortfart, førend han med sædvanlig letsindig Kækhed kastede sig ind i Hamburg; den af Valdemar indsatte Foged og hans Krigere fik i sidste Øjeblik Tid til at flygte. Eftersom Danskerne plejede at fejre deres Julefest under store Drikkelag, antog Adolf, at de i hvert Fald ikke før ind i det nye Aar vilde kunne ventes ind i Landet, men Valdemar kaldte med stor Hast alle sine Hjælpere under Vaaben, og paa selve Juleaften stod han med talrige Krigere uden for Hamburgs Volde. Grev Adolf var fanget i en Fælde; Frosten havde ved at islægge Elben yderligere lukket for Bortfart.
Paa anden Juledag tingede da Adolf med Hertugen om at ville overgive Lauenburg mod at faa fri Affart. Valdemar gik ind derpaa — Ditmarskerne havde dog nær forsøgt et Overfald paa Greven i Harme over Plyndringen forgangen Aar — og nu drog Valdemar og Adolf i Forening til Lauenburg for at faa Tilsagnet udført Men hvor indtrængende end Greven bad de befalende, vilde de ikke overgive Borgen, og saaledes maatte Adolf gaa i dansk Fangenskab. I Lænker førtes han ydmyget gennem sine fordums Lande til Danmark. Her blev han sat i Statsfængselet paa Søborg, hvor hans Forbundsfælle Valdemar allerede var forvaret. Der blev en Jubel i hver Vraa i Danmark, da det hørtes, at den gamle Fjende sad bag Slaa og Bolt.
