| 750 | Kejser Frederik afstaar Landene Nord for Elben og Elde 1214. |
Aktstykke fik Valdemar bekræftet af Pave Innocens kort før hans Død, ligesom ogsaa af hans Efterfølger Honorius (1217).
En sidste Kamp ved Elben skulde sikre Danmark dets Besiddelser for en god Stund. De Danske havde gjort et Tog til Stade uden Held, og til Gengæld drog Kejser Otto i Efteraaret 1215 med en stor Hær over Elben og indtog Hamburg. Da imidlertid Valdemar rykkede frem med store Skarer, forlod Tyskerne atter Holsten og holdt kun fremdeles Hamburg besat. Valdemar ventede kun, til Isen havde brolagt Elben, saa gik han over den ind i Grevskabet Stade. Borgen selv kunde kan ikke indtage, men Landet blev saa grundig udplyndret, at det stillede Gisler for at slippe for videre Overlast. Efter at der var bygget et Kastel oven for og et andet neden for Hamburg og Byen saaledes var afskaaret fra al Tilførsel, maatte den overgive sig (1216). Kort efter var Biskop Valdemars sidste Herredømme til Ende. Af Otto og hans Mænd kunde han ingen Hjælp vente, den af Paven som Ærkebiskop erkendte Gerhard fra Osnabrück understøttedes med Hærmagt af Grev Albert af Nordalbingien, og Harburg blev besat. Da Innocens i Marts 1216 tilskrev de i Bispedømmet Bremen boende Friser om at fordrive Biskop Valdemar, besluttede de at opgive ham. Saaledes lykkedes det Gerhard at besætte Bremen i det følgende Aar.
Og nu ramtes Biskop Valdemar af den Skæbne, som altid havde staaet for ham som den værste af alle, at sluges af Glemselens Vande. Endnu engang fandt Lynstraalen fra Rom den omflakkende; syg og bandlyst søgte han til et Kloster, efter at være helbredet rejste han til Rom og fik Tilgivelse og Ret til at træde ind i et Cistercienserkloster. I et saadant — vistnok Loccum (V. for Hannover) — maatte han ydmyget, men uden Ydmyghed, begrave sit umættelige Magtbegær, og Afmagten blev ulideligere, jo mere de Danskes Konge vandt Ry og Berømmelse. Endnu engang skulde han dog føle Glæde
267. Kong Valdemars Segl (Bagsiden af hans ældre Segl, med Indskrift: Dominus Northalblngie).
