Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/782

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
754 Sværdriddernes Orden stiftes.

demar i Slesvig (1199), han havde med Pavens Bistand og under Kong Filips Beskyttelse vundet Korsfarere rundt om, da han med sine Skarer satte sig fast paa Holm og udbredte sin Magt over Liverne. Størst Betydning fik det dog, at han ved Düna grundede Byen Riga med dens gode Havn (1201), tvang alle Handelsmænd til at slaa sig ned her og gjorde Byen til Bispesæde. Atter samlede Albert Hjælpere i Tyskland; der var jo nu ikke blot Tale om Krigere, men ogsaa om Nybyggere, og under hans Fraværelse stiftede Abbed Theoderik, der var hans højre Haand, — sikkert med Alberts Billigelse — den Ridderorden, der skulde have Livernes Omvendelse og Betvingelse til særligt Maal, Sværdridderne. Sit Forbillede havde den i Tempelherrernes Orden, men den var dog forskellig fra andre Ridderordener deri, at den ikke umiddelbart havde Paven til Overhoved, men Biskoppen af Livland. Ordenen blev snart efter stadfæstet af Paven (1204). Aar efter Aar rejste Albert over Havet for at hente Stridskræfter fra Tyskland. I kort Tid vare alle Liverne op til Aa blevne døbte og lagte under den tyske Biskops Magt, og stadig videre ind i Landet og op mod Nord bredte sig Ordenens Herredømme. Albert lod sig nu af Kong Filip gøre til Rigsfyrste, saa at Livland blev et Len af Tyskland (1207); samtidig var rigtignok Sværdordenen vokset saa stærkt i Magt, at den forlangte en Tredjedel af alt erobret Land, hvad ogsaa Biskop Albert var nødsaget til at tilstaa den. Da skulde der paa forskellig Maade blive sat Grænser for den videre Udfoldelse af Tyskernes gejstlige og verdslige Herredømme. For det første havde Sværdridderne maattet mærke, at de hos Esterne i Nord vare stødte paa Stammer, som vare taprere og mere bestemte paa at kæmpe for Frihed og Uafhængighed end Liverne. Desuden bleve, efter at det omsider var lykkedes Sværdridderne at betvinge og kristne Esterne i de fleste Dele af Landet, Russerne skinsyge over deres Sejre og angreb i Forbund med Esterne Ordenen, soni maatte udholde nye og haarde Kampe.

Endnu mere truende saa det dog ud for Biskop Albert derved, at hans retslige Stilling af Paven blev rokket og beskaaret. Inno-

263. Sværdridderordenens og Ordensmesterens Segl (Sigillum Magistri et Fratrum Ordinis Milicie Christi de Livonia, o. 1225). ¾.