| Den unge Kong Valdemar krones i Slesvig 1218. | 757 |
nordlige Liver. Det Tog til Øsel, som Albert planlagde, maatte opgives paa Grund af ugunstigt Vejrlig.
Uagtet Ridderordenen paa denne Tid vandt Fremgang, syntes man at gaa en mørk Tid i Møde, idet Russerne igen rustede sig til Kamp. Samtidig forlangte Ærkebisp Gerhard af Bremen, at Landet skulde underordnes ham, og hindrede Livlandsfarere i at rejse derhen; det blev formodet, at dansk Paavirkning her gjorde sig gældende. Biskop Albert rejste paa ny til Tyskland for at hverve sig Hjælpetropper, men da alle Sunde syntes lukkede og da det, der mest trængtes til for at føre et Slag af Betydning mod Esterne, var en Flaade, besluttede han sig til at henvende sig til Kong Valdemar.
Kong Valdemars ældste Søn, der bar Faderens Navn, var allerede 1215 bleven kaaret til Konge af det hele Folk i Viborg, efter at de store forinden paa en Herredag paa Samsø havde aflagt Ed til ham. Han skulde nu ogsaa krones til Konge, og der blev berammet en stor Højtidelighed i Slesvig til St. Hansdag 1218. Femten Bisper, tre Hertuger og tre Grever foruden mange Abbeder kom til Stede ved den glimrende Fest, og her blev den unge Prins salvet og kronet. Til Festen kom ogsaa — sammen med den fra Korstoget hjemvendende Grev Albert — Biskop Albert af Riga. Denne rettede da den Bøn til Kongen, at han vilde drage til Estland og underlægge sig Landet. Valdemar lovede at komme næste Aar »til Jomfru Maries Ære og for sine Synders Forladelse«. For imidlertid at sikre sig, at hvad der erobredes fuldt blev hans baade i gejstlig og verdslig Henseende, søgte han Stadfæstelse herpaa hos Paven, hvad denne rundt ud tilstod.
I Danmark blev der udbudt en overordentlig stor Hær, og fra Venderne udskreves ligeledes en Hærdeling under Fyrst Vitslav, saaledes at i alt en Flaade paa 1500 Skibe styrede op ad Østersøen. Kongen var Flaadens Fører, og i hans Følge fandtes foruden Ærkebisp Anders Bisperne Niels af Slesvig, Ebbe af Aarhus og Theoderik af Estland. Det Sted, hvor man landede, hed Lyndanise. Her havde Esterne en gammel Borg, hvilken de Danske ødelagde, medens de dog begyndte Opførelsen af en ny Borg paa den samme Klippe. De nærmest boende Ester i Landskaberne Reval og Harrien visle nu en meget underfundig Adfærd. Samtidig med, at de hemmelig samlede en stor Hær mod de Danske, sendte de deres Høvdinger til Kongen, og de kom saa ydmyge og bedende, at Valdemar ikke havde Grund til at formode Svig. Han gav dem Gaver, Bisperne
