Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/790

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
762 Anders Sunesøn nedlægger sin Ærkebispestilling.

som vare farlige for et Vælde, der især hvilede paa Vaabnenes Magt Hertil kom saa Uviljen hos mange af de betvungne Fyrster, der nødig bøjede sig ind under en fremmed, nordisk Konges Magt.

271. Dele af Anders Sunesøns Bispedragt, fundne i hans Grav i Lunds Domkirke 1).

Den Mand, som havde været Kong Valdemars trofaste Hjælper ved Erobringen af Estland, skulde kort efter slutte sin Bane; han var da kun naaet faa Aar frem over de halvhundrede. Ærkebisp

1) 1. Bispehuen, mitra, af Guldbrokade, med spidse Horn, cornua, for og bag, samt Hængebaand. Indskriften paa de to Borter lyder: benedictio domini super caput, over (mit) Hovede Herrens Velsignelse. 2. Et med Guldtraad broderet og