66
Kirabrer og Teutoner.
paa deres Kraft og deres Vaaben vilde de erobre frugtbare Lande i Syden. De slanke, blonde, blaaøjede Mænd vare ledsagede af statelige, djærve Kvinder, der havde omtrent Mands Højde og Mands Kraft, samt af lyslokkede Børn (»med Oldingehaar«, sagde Romerne). Krigerne havde prægtige Kobberhjelme, store Sværd og lange smalle Skjolde, flere vare panserklædte; mange kæmpede til Hest, dog vare Romerne dem overlegne i Rytterkampen. En ubændig Kraft syntes at raade i disse Folk; med høje Skrig og forfærdelig Larm begyndte de Kampen, og naar de havde sejret, kunde de rase, dræbe Heste, sønderslaa Redskaber eller klynge Fanger op; gamle, hvidklædte Koner ofrede de Fangne og spaaede af Blodet.
Der kan vist ikke være Tvivl om, at Kimbrerne kom fra den jydske Halvø. Man har ment i den gamle Betegnelse Himbersyssel (Himmerland), Landet nærmest Syd for Limfjorden ned til Mariagerfjord, at finde et Minde om det gamle Kimbrerfolk. Fra et sprogligt Standpunkt kan der intet indvendes herimod, idet ved den saakaldte Lydforskydning k bliver til χ, som betegnes ved h (lat. cornu, got. haúrn, dansk Horn). Teutonerne have vel været bosatte i Nordtyskland. Men det gælder om begge Folk som om flere andre af de vandrende Nationer; de opstaa næsten først i det Øjeblik, de vandre ud, og de forsvinde saa mærkeligt lydløst, naar Vandringen er til Ende. Ifølge Fortællingen havde Kimbrerne forladt deres Hjemland, fordi en Oversvømmelse havde lagt det øde. Romerne opfattede Kimbrerne som et Folk af keltisk Afstamning, men der er næppe Tvivl om, at de vare Germaner; den Tids etnografiske Indsigt var ikke stor, og man forstod ikke at holde de tvende Folkeklasser ude fra hinanden. Desuden vare Kimbrerne oprindelig komne til Romerriget gennem Lande, som tilhørte keltiske Folk, og de havde delvis forbundet sig med disse, dengang de overvandt Konsulen Papirius Carbo ved Noreia i Alpe-passerne i Krain (113).
Det var Romernes første Sammenstød med Folkene i Norden. Kimbrerne gik denne Gang dog ikke længere mod Syd, men bøjede over Rhinen ind i Gallien. Under stadige Sejre trængte de frem til Spanien, men vendte derpaa tilbage til Gallien, og efter at de en kort Tid havde forenet sig med det andet vandrende Folk Teutonerne, skilte de sig atter fra dem og satte over Rhinen. Den urokkelige Marius slog imidlertid Teutonerne ved Aix (Aquæ Sextiæ), og Aaret derpaa tilintetgjorde han Kimbrerne, der vare gaaede over Brennerpasset ned til Posletten, i Slaget paa de raudiske Marker
