| 788 | Trælle og frigivne. |
og ansaas Straffanger som Trælle. En Forbryder som Stimanden og Mordbrænderen straffedes efter Skaanske Lov med Døden eller med Tab af Lemmer, men han kunde ogsaa dømmes til Trældom i Kongens Gaard; den Tyv, som havde stjaalet Sager under en halv Marks Værdi, blev i Skaane ikke hængt, men dømt til Kongens Gaard som Træl, og en lignende Regel gjaldt i Sjælland.
Lovene fra det østlige Danmark indeholde endnu ret omfattende Bestemmelser om Trælle og deres Retsstilling, hvorimod Jydske Lov kun en enkelt Gang nævner Træl; saaledes er Trælleforholdet afgjort ved at dø bort. Uden for Retskilderne træffe vi heller ikke Trælle omtalte i Aktstykker fra det tolvte og trettende Aarhundrede. Kun Absalons Testamente gør her en Undtagelse; de i dette nævnte Mænd og Kvinder, hvem Frihed gives, synes dog ikke at være trælbaarne, men »modtagne i Trældom«. Kirken havde været meget virksom for at faa Trældommen til at ophøre, og Frigivelse af en Træl skete endnu gerne sammen med en kirkelig Handling, saaledes ved Lysning paa Kirkestævne eller ved Kundgørelse ved den Mands Jordefærd, som paa sit Dødsleje havde løsgivet en Træl. Den frigivne traadte over »til fuld Ret« i de fri Mænds Klasse. Kun i Skaane træffes endnu Spor af den Overgangstilstand for den frigivne, som den ældre Ret kendte, idet der kun betaltes halv Bod for Misgerninger mod en frigiven, ligesom denne kun betalte halv Bod for sin Forseelse. Ordentligvis skulde den frigivne optages af Andenmand i hans Æt, og denne udredede da en Tredjedel af den frigivnes Bøder eller modtog en Tredjedel af den Bod, som tilfaldt ham.
De Trælle, som fandtes, vare Hustrælle, de malede Korn, bryggede, bagte og lavede Mad; paa Skibene træffe vi dem som Baadsvende og Madsvende, der øste, hentede Drikkevand og vare Kokke.
Naar vi derefter betragte de frie Mænd, bør straks et Hovedforhold fremhæves som det. der væsentlig bestemte en Mands Stilling i Samfundet. Hvad der gav Anseelse og økonomisk Sikkerhed paa de Tider, var fremfor alt Besiddelse af Jord. Nutidens Samfund har utallige Værdier, som man dengang ikke kendte; af rede Penge var der meget faa, ingen Værdipapirer fandtes og kun faa Bedrifter af industriel Natur; af aandelige Virksomheder, som tillige gav økonomisk Udkomme, var der uden for Tjenesten i Kirken saare faa. I vore Dage findes der talrige velstaaende, som ikke eje Jord, og omvendt er megen Jord saa skyldbehæftet, at den ikke
