Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/859

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Hedebys Handel. 829

brede Garnene. I denne Efteraarsfiskeriets Tid gælder i øvrigt — i alt Fald efter Skanørs Lov — en særlig Fred »saa langt paa Land, som Net bredes, og saa langt paa Hav, som man Net sættere.

De mange Skibe i Havnen foran Hedeby vidne om, at Byen endnu har en betydelig Handel, hvor meget der end klages over, at denne er gaaet tilbage i den sidste Menneskealder. Fra Sachsland, Frisland, Gotland, Island komme Fartøjerne hid; det er i alt Fald de Lande, som Byens Stadsret eksempelvis nævner. Men naturligvis maatte det mærkes, at Slesvig ikke længer var den eneste By ved Østersøen, der for den jydske Halvø og det nordlige Tyskland tjente som Forbindelsesled med de preussiske eller endnu fjernere Lande. Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Stettin, Kolberg og andre Byer vare ved Valdemarstidens Slutning blevne haarde Konkurrenter, og der var vaagnet et levende Handelsrøre langs alle de Kyster af Østersøen, som nu vare gaaede ind under tysk Herredømme. Endnu bragte dog mange Fartøjer rige Ladninger til Byen fra preussiske, livlandske og russiske Lande, og her var fremdeles den Handel med Pelsværk i fuldt Flor, som kendes fra tidligere Tid. Vidgaut, en Købmand fra Samland, som havde vundet Knud Lavards Fortrolighed, skænkede ifølge en Saga ved sin Bortrejse fra Slesvig Hertugen 8000 Graaskind. Byens Skindberedere nævnes mellem Kong Niels' Drabsmænd (S. 547), og af Stadsretten ses, at Byens Garvere skulde aarlig enten svare en Afgift eller levere 1000 Skind, naar Kongen holder Hof i Byen. Her har vel ogsaa Valdemar Sejr købt de Skind, hvormed han ifølge Kontrakten om sin Løskøbelse skulde udstyre Dragterne for 100 Riddere; foruden det fornødne flanderske Skarlagen var det 100 Skind til hver Ridders Dragt. Danskerne synes selv at have faaet større Sans for fint Pelsværk, i alt Fald siger Arnold af Lübeck, at medens de i tidligere Tid gik

288. Gravsten fra Rynkeby Kirke ved Kerteminde, o. 1200. 1/16.