Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/860

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
830 Bebyggelse ved Landsbyer.

i Sømandsklæder, følge de nu i Dragt europæisk Skik og klæde sig i Graaværk, Purpur og Linned.

Hvor meget end Hedeby havde tabt som Handelsplads, havde den dog endnu stor Betydning, og den hørte tilligemed Ribe og Aalborg til Jyllands største Købstæder. Ved et Besøg i Ribe vilde vi dog iagttage, at Bevægelsen her tillige var af en anden Art. Byens Havn var den store Port, gennem hvilken ikke blot Købmænd, men i det hele alle de mange rejsende, som fore til Vestens Lande og til mange af Sydens Lande, droge ud (Fig. 255). De mangfoldige Romafarere sejlede sædvanlig herfra til Flandern; over Ribe sendtes Peterspengene til flanderske Havne, ad denne Rute ankom ogsaa Pavens Udsendinge. Her saa man Fartøjer fra Rhinen med Tuf (S. 647 f.), her udskibede Pilegrimme sig til St. Jakob i Spanien eller endog til det hellige Land (netop paa denne Tid hører man om den første Anvendelse af Sejlstenen, Magnetnaalen), og især fore danske Købmænd herfra til engelske og franske Byer. I Ribes Havn vrimler der af Skibe — siger Saxo — og Byen har det prægtigste Forraad af Varer af al Art. Vi se da ogsaa, at Kongen jævnlig holdt sit Hof her. — For Aalborg havde det stor Betydning, at der i Limfjorden var den rigeste Fiskefangst; med Norge synes den at have staaet i levende Forbindelse, og mange rejsende fra Norge og Island, der droge til Syden, landede ved dens Havn.

Ved at færdes gennem de danske Landskaber vilde man iagttage et karakteristisk Træk for Bebyggelsen dengang i Modsætning til Nutiden, nemlig at de menneskelige Boliger laa i langt højere Grad samlede i Landsbyer, ikke spredte og enkeltvis. Det var et Forhold, som skrev sig fra ældgammel Tid og som var sammenknyttet med Dyrkningsmaaden. Følelsen af Utryghed havde ogsaa nødvendiggjort den og holdt den vedlige. Man trængte til Beskyttelse og til Hjælp i mange Forhold, man trængte til Vidner ved, hvad man foretog sig, og til Vidner om, hvad man ikke kunde være Skyld i; al Tryghed beroede netop paa det Rygte, man bar, og det Vidnesbyrd om ens Vandel, som man var sikker paa kunde bringes til Veje ved Mededsmænd eller ved andet Udsagn af dem, der havde haft Lejlighed til at se og iagttage. Naturligvis udelukker dette ikke, at der var Egne, f. Eks. Bornholm, hvor der ikke fandtes Landsbyer, ligesom der mange Steder foruden Landsbyer og større Enkeltgaarde med omliggende Gaardsæde-Boliger laa Bondeboliger enkeltvis paa en ryddet Plads ved et Skovbryn eller paa en op-