| 836 | Hesteavl. |
store Besidderes. Selv om Skoven var Kongens, for saa vidt Grunden var hans, og altsaa den, der dannede en Nybygd i den ved Ryd, blev Kongens Landbo, kunde det være de omboende Bønder eller maaske en Købings Borgere tilladt her at tage Uved og Vindfælder eller mulig endog Gavntømmer, og i alle Egeskove og Bøgeskove tumlede sig det Husdyr, som var det talrigste i Landet og det allervigtigste for Husholdningen, Svinene.
I Hestehaver, paa store omgærdede Oredrev eller paa skovklædte Smaaøer vilde man endvidere faa Øje paa de hovfodede Dyr, som da var Danmarks Stolthed og rige Indtægtskilde; Træerne vare her blevne ret underlig tilskaarne derved, at det unge Løv stadig var bleven afgnavet i mer end Mandshøjde. Med rungende Trin fore Skarer af halvvilde Heste hen over Sletten, mange vare laadne og grove, mange skønne og ædle, og alle kraftige. Paa Grund af dets udmærkede Græsgange har Landet en Mængde Heste — skriver Arnold af Lübeck — og da de Danske have en saadan Rigdom af dem, øve de sig i Ridekunst og udmærke sig lige saa meget i Kampen til Hest som paa Søen. Vi kunne af Kong Valdemars Jordebog se, hvilke store Mængder Heste der udførtes fra Danmark, nemlig fra Ribe ikke mindre end 8400 Heste aarligt, og rundt om i de fremmede Lande var man begærlig efter de danske Heste. Abbed Stefan i Paris havde bedt Abbed Vilhelm om en dansk Hest, og Vilhelm sendte en saadan derned med et betroet Sendebud. Stefan takkede henrykt for Gaven, en saadan Hest var en Fyrste værdig, og Magen dertil ikke at opdrive for Penge i hans eget Land; han berømmede dens bløde Haarlag og gyldne Lød, og den havde ingen Lyde. Jeg vil drage til Rom — siger en Nordtysker i en samtidig Vejledning om Rejseruter —' men først vil jeg rejse til Danmark og faa mig en Hest. Kong Henrik III i England ses ogsaa at give en Embedsmand Ordre om at indkøbe 5—6 af de bedste Rideheste (palafredi), der komme til Havnene fra Danmark. Rundt om i Danmark fandtes der store Opdræt af Heste; saaledes havde Kong.Valdemar Stod paa den Gruppe Øer, der ligger saa lunt gemt i Sundet mellem Fyn, Langeland og Ærø: Siø, Strynø, Birkholm, Hjortø, Drejø og Lyø (Fig. 272); herfra forsynede han sig med Heste til sin Hofholdning og til Hærtjeneste og havde desuden betydelige Indtægter ved Salg af Foler og Føl.
Ved Rejsen gennem Sjælland vil et Høstbillede af egen Art frembyde sig. I Modsætning til de syngende og støjende Høstfolk, som vi ellers have truffet, se vi — naar vi nærme os Sorø — Grupper
