3
Hans, »der var et langt hvidt Spøgelse, som vilde gjenne for mig; det rendte jeg omkuld, saa det trimlede ned ad alle Trapperne.« — »Bare det ikke er kommet til Skade!« sagde Degnekonen. »Det er mig lige meget,« sagde Hans. Degnekonen tiggede og bad ham dog at følge med sig op til Kirken, for at se efter det. Det var svært, saa øm hun var over det Spøgelse. Hans var meget villig, og saa fulgtes de ad op paa Kirkegaarden, og da de kom til Taarnet, saa laa Degnen jo dèr under Trappen, han havde brækket et Ben i Faldet, og dèr laa det hvide Lagen, han havde haft om sig, for at sætte Skræk i Drengen. Det fik de ham da samlet op i, og de bar ham hjem og fik ham i Seng; men den Tur kom Degnen til at halte af i alle sine Dage.
