KARL LARSEN
i sit milieu. Af de to store grupper af digtere, — de, som ser menneskene fra psykologens standpunkt, og de, som ser dem fra malerens, — står Karl Larsen den sidste nærmest. Forsåvidt som han gjerne plejer at spørge, om sujettet er malerisk. Men han ynder just at male de *sjælelige* særegenheder. Og fra „Den brogede bog“, hvor maleren i ham er så afgjort fremherskende, merker man en voksende interesse for det psykologiske, indtil hans merkelige dobbeltverk, „En kvindes skriftemål“ (1901) og „Hvi ser du skæven“ (1902) fremtræder som et eneste psykologisk eksperiment.
Karl Larsens forfattervirksomhed efter „Den brogede bog“ omfatter foruden de nævnte følgende verker: „Ei blot til lyst“ (1894), der har lignende emner som „Kvinder“, den historiske studie „Søster Marianna og hendes kjærlighedsbreve“ (1894), „Udenfor rangklasserne" (1896) og „Kresjan Vesterbro“(1897), der begge bevæger sig i folkelige kjøbenhavnsk kredse, romanen „Dr. X“ (1896), der danner et psykologisk midtpunkt i Karl Larsens digtning, „Danske mænd“ (1898), „Under den sidste krig“, uddrag af danske soldaters breve og dagbøger fra 1864 (1898), „Fra det gamle voldkvarter“ (1899), „Seksten år“ (1900), „De ensomme“ (1903) samt de interessante studier over fremmede lande og kulturer: „Lystfart“ (1896), hvor han behandler det moderne Rusland, „Modet og den blanke klinge“ (1898), hvor han færdes i Spanien, og „Poetisk Tyskland“ (1898).
— — Allerede i „Cirkler“ røber sig Karl Larsens blik for eiendommelighederne ved den danske middelstand og det danske folkeliv. Senere gjorde han rene studiereiser i baggader og blandt
— 95 —
