JEPPE AAKJÆR
en akt ægte jydsk erotik, — for tilfældet vil, at sognefogdens Peder, der længe har havt et godt øie til husets voksne datter Kjesten, just den dag indfinder sig med de insignier, der fastslår en rigtig trolovelse. Første del af akten spilles i fjøset, hvorhen Kjesten fører sin frier af den gode grund, at det er det eneste separatrum, huset kan byde på, og ender til fuldkommen tilfredshed for begge parter, skjønt Peder under kjærestescenen på malkeskamlen mister ringene i den mørke bås, og gamlemor selv, som kommer til, må hente lygten til hjælp. Anden del foregår ved pølsebordet, hvor det fornødne ritual må følges, skjønt alle parter på forhånd er velvillig stemte. Peder begynder, som rigtigt er, med at gjøre rede for pantheftelserne i den eiendom, han skal kjøbe, og Kjestens far gir, efter sømmelig betænkning og drevet frem af sin hustru, sit minde med de ord, at „en har jo ikke de tøser til andet end til at giftes.“
Der blir således dobbelt fest i Thøger Stisens gård dennegang. Den vellykkede dag afsluttes med følgende samtale mellem mand og hustru, efter at de har slukket lyset og trukket sit fælles tæppe op under næserne:
„Thøger: Ja, (gaben) Så er en da af med hende!
Sidsel: Ja, Gud ha’ lov; jeg har altid ønsked, te det mått’ ende sådan.
Thøger: Ende sådan! Hvad tho, det står en vel sjel for, hvordan sådant noget skal ende (ny gaben.)
Sidsel: Nei, sig ikke det. Den slags går tidt helt anderledes, end en anden ha’ tænkt.
Thøger: Ja, det forstår sig. Vorherr’ må jo ha’ en hånd i med.
— 193 —
