HERMAN BANG
vage barndomsminders stemning i ordene. Senere blev presten Bang forflyttet til Horsens og derefter til Tersløse paa Sjælland. 1875 blev den unge Bang student fra Sorø, samtidig med at hans far døde. Bedstefaderen levede endnu dengang — han døde 1877. Bang har git hans portræt i sine meddelelser fra ungdomsårene. Der er også flere af de ældre mænd i Bangs bøger, som er beslægtede med denne originale og betydelige personlighed.
Herman Bang skulde studere jus, men det interesserede ham ikke. Han var meget snart på det rene med, at han vilde vie sig til kunsten. Men hans mangesidige begavelse vaklede nervøst mellem forskjellige kunstformer. I hans unge år var kanske ingen interesse hos Bang sterkere end den sceniske. Allerede som skolegut nærede han en lidenskabelig kjærlighed til teatret. Det lykkedes ham imidlertid ikke at bryde sin vej der. Senere ved vi, at han har været knyttet til forskjellige teatre som instruktør, og hans livfulde og spirituelle vejledning har overalt med rette været skattet af skuespillerne. Vi ved også, at Bang er en fremragende foredragsholder, — her træder hans dramatiske talent sterkt frem.
Fra 1878 lod Bang jussen helt fare, og udfoldede nu en ivrig virksomhed i pressen, først som korrespondent til en provinsavis, dernæst som teateranmelder i det tidlig afdøde „Morgentelegrafen“, endelig som medarbeider i „Dagbladet“, — hvor Vilhelm Topsøe tog sig interesseret af ham, — og i „Nationaltidende“. I disse to blade skrev han en mængde artikler og føljetoner, behandlede dagens aktuelle spørgsmål, men først og fremst kunstneriske emner. Han var en af dem, der
— 59 —
