Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

87

De lagde til ved Byens Bro.

— Gaa saa hjem, sagde Joán til Ane.

Hun turde ikke svare.

Joán gik saa fast med højtbaaren Nakke.

Han gik hen over Pladsen og aabnede Kirkegaardens Laage. Der var mørkt i Kirken, men han saá det ikke og Vejen kendte han. Én efter én tog han, med kolde Hænder og mens han saá de Hellige ind i de malede Ansigter, Blomsterkostene bort fra de døde Altre.

Saa gik han hjem.

— Hvor længe I blev borte, sagde Hr. Christopulos, der vilde sé, om Joán vilde tale om alt det, som Ane allerede havde fortalt.

— Ja, sagde Joán blot og satte sig hen.

Han sagde ikke mer. Men paa én Gang løftede han Ansigtet og saá over paa Hr. Christopulos:

— Er vi egentlig rige? sagde han.

Hr. Christopulos blev helt forbavset:

— Ja, sagde han: I er rige.

— Meget rige? spurgte Joán igen.

— Ja, I er meget rige.

— Naa, sagde Joan og talte ikke mer.

— — —