88
Men det blev snart Sommer. Hr. Christopulos rejste, og om Efteraaret skulde Joán til Kostskolen, til Hr. Dupierres Kostskole i Paris.
Joán red ved Siden af sin Fader. De red Øen rundt. Aftenen begyndte at falde paa og Floden blev mørk. Bønderne, der sad med deres Piber udenfor deres Gavle, rejste sig til Hilsen, saa deres Kofter rørte Jorden.
Det var Sognefogden, som tog sin Hue af:
— Farvel, Herre.
— Farvel, Carol.
Joán hilste dem alle.
Men gamle Maria steg over sit Gærde og kyssede Joán paa Haanden.
— Lev vel, Maria.
To Piger vaskede ved Floden, mens deres Vasketræer klang. Yderst paa Pynten førte „Moders Mølle“ langsomt sine sejlbehængte Vinger gennem Aftenens mørknende Luft.
Joán havde løftet sit Ansigt: Akazierne over hans Hoved duftede saa sødt. Inde i Skyggen af Træerne brød Taarerne stille ned af hans Kinder.
De red op mod Borgen og de bandt deres Heste. Joan gik op paa Grusbunken nær ved
