127
sine Hænder, som han holdt udspilede foran sit Bryst:
— Grev Ujházy, jeg har maattet lade Dem kalde, og han lagde til, med Øjnene over paa Joán:
— De —
Hvorpaa han pludselig holdt inde:
— De forstaar mig.
Joán forstod ikke.
Hr. Dupierre flyttede sig i sin Stol og skiftede Benstilling („Dette var ubehageligt, meget … højst ubehageligt … men man maatte til Sagen … højst, særdeles ubehageligt“).
Han sagde:
— Der er forefaldet et Optrin — et meget ubehageligt Optrin.
Og tav igen, uden at Joán svarede.
Men pludselig fortørnet (fordi han følte, han „sad i det“), sagde han vredt og meget højt:
— Og De forstaar vel, at jeg ikke taaler Voldshandlinger i min Institution.
Joán svarede og rørte sig ikke.
— Jeg kan forlade Skolen straks.
Det gav næsten et Sæt i Hr. Dupierre —