Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/144

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

130

— Hvorom stredes I?

Joán betragtede hans skønne Ansigt:

— Du vilde ikke forstaa det.

Men pludselig sagde Fyrsten:

— Vent paa Gaden. Jeg vil følge dig paa Vej.

Da Chira kom tilbage stod de, omme paa Gadehjørnet, ind i en Vogn.

De kørte over Seinebroen ind gennem Louvres Gaard. De gyldne Kugler lyste stille paa deres Søjler. De havde ikke talt.

Saa sagde Joán:

— Naar rejser du?

— Naar?

— Ja hjem. Hjem til Indien.

— Det er ikke sikkert, jeg rejser til Indien.

— Hvorhen da?

Inderen svarede:

— Derhen, hvor Asien sender mig.

Som noget der knækkes, knækkes af en Økse, faldt Joán over mod Inderens Legeme og paa én Gang hulkede han — som skulde han udhulke alt sit Liv.

Inderen førte sine Hænder hen over hans Haar: