183
— Fædreland, Hr., hvad er det, De hedder? Fædreland — mit Jeg er mit Flag og mit Maal — og hvis Menneskene er latterlige, er det mig ligegyldigt …
Og for første Gang lo han langt og hjerteligt:
— For maaske er de ikke latterligere end jeg selv.
— Men Fædreland? Min Moder fødte mig under Ækvator og min Fader var Jordemoderen, der hjalp. Et Fædreland? — og Jens Lund rejste sig og paa en Gang var det, som om en Maske gled af hans Ansigt og Aarerne sprang frem af hans levende Pande, mens hans Mund krummede sig og blev bred under hans Spot —: Et Fædreland? Det er ti Sæt Lænker, som vor Forfædre splejsede sammen om vor Hals og vore Fødder. Et Fædreland — det er Love, der river vore Knæ tilblods og gør vore Øjne blinde. Fædreland — Fædrelandet er et Fængsel og en Brønd. Fædreland — ja, det er Manègen, hvor vi løber Spidsrod med Strimer paa vor svulnede Ryg. Fædrelandet, føj for Satan. Fædrelandet er bare det Sted, hvor vi alle er Spedalske og Puklede.
