7
Joan lænede sit Hoved til Moderens Stol, og hun klappede sagte hans Haar med sin Haand — hun havde saa mange Ringe paa sine Fingre, og hun saá aldrig paa dem —:
— Hvor hans Haar dog er tæt, sagde hun.
— Det er Ungarerhaar, sagde Ane.
— Ja, sagde Moderen og hendes Haand blev stille over hans Haar.
Faderen kom frem mellem Vinstokkene. Han tog en Klase Druer i sin Haand.
— Se, hvor den er smuk, sagde han og lagde den gul og tung ned i Moderens Skød.
— Ja, den er køn.
Faderen stod og saá paa den gule Klase i Moderens Skød:
— Saadan er uslebne Topaser, sagde han.
— Ja, sagde hun og løftede Øjnene.
— Idag er her da varmt mellem Stokkene, sagde Faderen. Han talte til Moderen saadan tydeligt som man taler til et Barn, eller højt som til En, der ikke hører rigtig.
Moderen nikkede, mens Faderen førte sin Haand ned over Kæden af Perler om hendes Hals — hun havde mange Kæder og fik bestandig nye:
