201
Den ene Rude i Gangdøren var blæst ind og da Joán kom ind i den første Stue stod der et laset Billard, forladt midt paa det øde Gulv. Hans Haacke satte sig paa en Stol og holdt Etui og Paraply mellem de skrævende Ben — som den, hvem intet angaar, mens Tjeneren, med sine Berlinerøjne spillende af Skadefryd, i en tjenstlig Tone sagde, fra Døren:
— Skal jeg ringe, Hr. Greve?
Berlineren ringede.
— Der kommer ingen, sagde han og ringede igen — da Døren fløj op og der røg en Mandsperson ind, som, da han saá Joán Ujházy, begyndte at frisere paa et strittende Haar med sine forfjamsket udspilede Hænder.
— Vi havde bestilt Værelser, sagde Joán.
— Jo, ja — og pludselig fór Mandsvæsenets Fingre fra Hovedet ned til et Lommetørklæde, som han bar om Halsen i Stedet for Flip —:
— Men vi troede, at de Herrer var bleven hos Johansen.
Joán sagde:
— Jeg havde ønsket at blive her.
Der blev revet en Dør op i den næste Stue („Hvor her trækker“, sagde Hans Haacke, der
