9
— Der gik den lille Damper, sagde hun og der kom et pludseligt Lys i hendes Øjne.
— Aa ja, det var „Svalen“, sagde Moderen, saa tæt vi dog stod, tit, om Søndagen.
— Og saa krængede den, naar der var Sø, sagde Ane: men det var kun brat ud for Munkebjerg.
Moderen smilede ligesom Ane:
— Nej, der var ingen Fare, sagde hun.
Men Ane sagde:
— Og som de spillede, Musiken fra Frederits.
Moderen svarede ikke mer, men stirrede kun igen paa Floden, der gled ved hendes Fødder:
— Tag Sjalet, Ane, sagde hun.
— Fryser Mo’er? sagde Joan og løftede sine store Øjne.
— Ja, lidt …
Ane havde taget et Sjal og lagt det om Moderens Fødder:
— Men Ane, sagde hun: her er der heller ikke nogen rigtig Varme ved Solen.
— Nej, sagde Ane, her bare stikker ’en.
Joán stoppede ogsaa Tæppet ned om Mode-