Side:De uden Fædreland 1906.djvu/23

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

9

— Der gik den lille Damper, sagde hun og der kom et pludseligt Lys i hendes Øjne.

— Aa ja, det var „Svalen“, sagde Moderen, saa tæt vi dog stod, tit, om Søndagen.

— Og saa krængede den, naar der var Sø, sagde Ane: men det var kun brat ud for Munkebjerg.

Moderen smilede ligesom Ane:

— Nej, der var ingen Fare, sagde hun.

Men Ane sagde:

— Og som de spillede, Musiken fra Frederits.

Moderen svarede ikke mer, men stirrede kun igen paa Floden, der gled ved hendes Fødder:

— Tag Sjalet, Ane, sagde hun.

— Fryser Mo’er? sagde Joan og løftede sine store Øjne.

— Ja, lidt …

Ane havde taget et Sjal og lagt det om Moderens Fødder:

— Men Ane, sagde hun: her er der heller ikke nogen rigtig Varme ved Solen.

— Nej, sagde Ane, her bare stikker ’en.

Joán stoppede ogsaa Tæppet ned om Mode-