Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/234

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

220

Joán havde rejst sig, tagen af den Uro, der altid greb ham før en Koncert, naar han tænkte paa at skulle spille:

— Netop derfor, Frøken, sagde han og med et Blik rundt i Stuen lagde han til:

— Jeg vilde virkelig saa gerne spille godt her.

— Ja, saa henter jeg mig en Kop, sagde hun og gik.

Da hun var gaaet, tænkte Joán og vidste ikke selv hvorfor: de Folk maa være meget velhavende.

Da Frøkenen kom ind igen, sagde hun og pegede paa det opslagne Album:

— Det er Oldemo’er, sagde hun og det var som hendes Stemme var blevet højere eller anderledes.

— Og det, sagde Joán og fulgte Billederne, er Deres Bedstemoder.

— Ja, sagde hun og lo.

— Og det er Deres Mo’er …. og det er Deres Søster.

— Ja.

— Deres Søster studerer? Hun er Student …