221
— Ja — og hun tøvede et Øjeblik, mens Stemmen atter skiftede — min Søster er Student.
— Og det er min Broder, sagde hun og det var, som tog hun Vejret: og saa er der ikke fler.
— Deres Broder, hvor er han? spurgte Joán.
Hun drak af sin The:
— Min Broder skal jo ha’e Forretningen … han er i Vejle.
— I Vejle, gentog Joan.
Slaaet ved hans Tonefald sagde hun, hurtigere:
— Aa ja, er der ikke dejligt i Vejle? Jeg synes, det er det dejligste Sted … saa blaat og grønt der er.
— Jeg har aldrig sét det ved Sommer, sagde Joán.
— Ja, men det skulde De … jeg kommer jo saa tit til Vejle. Træerne ved Vejle de holder sig saa længe — og der er saa blankt ved Vejle. Saa ligger vi tit i en Baad, naar vi har spist paa Munkebjerg.
Joán sagde:
