Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/261

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

247

forstaar man ikke, naar Ens Fædreland er saa stort.

Joán sagde:

— Mit Fædreland er mindre end Danmark.

— Ungarn? sagde Gerda.

Joán rørte sig ikke:

— Ungarn er ikke mit Fædreland. Mit Fædreland er kun Øen.

— Øen?

— Ja. De kalder den „De Forbandedes Ø".

Gerda vendte sit hvide Ansigt. Men Joán førte Haanden over sine Øjne:

— Alt det skal jeg fortælle Dem en Gang.

— En Gang, sagde hun.

Joán vilde tale igen og tav — under den samme Tanke.

— Nu maa vi hjem, sagde hun og hun begyndte at gaa — foran ham og hastigt. Han naaede ned til hende. De gik en anden Vej, som var kortere. Den førte langs en Hæk:

— Det er Kirkegaarden, sagde Frøken Gerda.

— Hvad er væn? spurgte Joán pludseligt.

— Væn? sagde Gerda med et hastigt Ryk: Det er … væn.