256
naar Joán skulde beskrive ham alle Farver og Solen.
— Ja, han vilde forandre hele Programmet … hvor er mit Slips? Mendelssohn vilde han spille (og Joán lo igen), den, han havde spillet saa dejligt, Hr. Green fra København.
— Væk saa Haacke.
— Vel.
Berlineren gik.
— Men Folkeviserne — dem han saa tit havde spillet sammen med Erik, mon han kunde dem endnu. Han rev Violinkassen op og tog Violinen frem og Buen løb hen over Strengene … det var hans Mo’ers Sange.
Døren var gaaet op uden at han havde hørt det:
Den store, svære Mand, der pludselig stod i Stuen, det var Erik …
— Joán.
— Dig til Ære, sagde Joán og svang sin Bue, før „Flyv, Fugl, flyv“ lød fra alle Strenge og Holstein blev staaende med begge Arme rakt frem.
— Du er den gamle, sagde han og tav igen uden at røre sig.
