369
— Hvem er han? sagde Joan, mens han bukkede.
— Hvem?
— Bestyreren . .
— Han — han er Bestyrer, sagde Erik.
Og Tæppet gik ned, men maatte op igen. Det var som de raabte for at raabe blot; og de kladskede i de løftede Hænder. Men pludselig satte, midt i Salen, Urmageren op paa en Bænk — to maatte hjælpe ham — og ind i Raab og Trampen skreg han som en Trompet:
— Og saa et Leve for Formanden.
— Aa nej, brast det ud af Gerda, ganske højt, og hun dukkede sig helt ned bag sin Fader.
Men Erik lo:
— Ja, Formanden leve, raabte han og svingede med sin Haand, mens Joán faldt ind:
— Formanden leve. Hun leve!
raabte han ud over Salen. De stod op og de svingede deres Hatte:
— Hun leve!
Joán raabte det igen.
Mens Urmageren, der stod paa sin Bænk, saa rød og saa bred som en Hane, skreg et:
Herman Bang.
24
