Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/383

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

369

— Hvem er han? sagde Joan, mens han bukkede.

— Hvem?

— Bestyreren . .

— Han — han er Bestyrer, sagde Erik.

Og Tæppet gik ned, men maatte op igen. Det var som de raabte for at raabe blot; og de kladskede i de løftede Hænder. Men pludselig satte, midt i Salen, Urmageren op paa en Bænk — to maatte hjælpe ham — og ind i Raab og Trampen skreg han som en Trompet:

— Og saa et Leve for Formanden.

— Aa nej, brast det ud af Gerda, ganske højt, og hun dukkede sig helt ned bag sin Fader.

Men Erik lo:

— Ja, Formanden leve, raabte han og svingede med sin Haand, mens Joán faldt ind:

— Formanden leve. Hun leve!

raabte han ud over Salen. De stod op og de svingede deres Hatte:

— Hun leve!

Joán raabte det igen.

Mens Urmageren, der stod paa sin Bænk, saa rød og saa bred som en Hane, skreg et:


Herman Bang.

24