387
— Ja, jeg gaar derop, Frøken Johansen, sagde han: jeg kommer ubuden. Men hos Deres Fa’er véd jeg altid, jeg er velkommen.
— ja, sagde Gerda, der var faret sammen: Nu kommer vi andre.
Den Haltende gik videre, over mod Johansens Port.
— Hvem er han? spurgte Joán og saá efter den skævryggede Mand.
— Det er Magisteren, svarede Gerda, der gik hastigt: han har et Hus herude.
Men Joán sagde og saá op mod Johansens Ruder:
— Gid der ikke var saa mange.
— Det er der, sagde Gerda ligesaa sagte som han.
Maaske havde de ikke troet, at ogsaa Fru Jespersen havde hørt det, men hun sagde med sin runde Stemme:
— Ja, der er hele Egnen.
— Den, Grev Ujházy, kommer man ikke løs af.
De kom ind i Gangen og ved Foden af Trappen sagde Gerda (som om her ved Trappens første Trin alle hendes Ængstelser for iaf-
25*
