400
Joán havde gjort tre Skridt:
Maanedsdag derefter
laa han i sorten Muld.
Fru Raabel havde pludselig fulgt Joáns Blik ind mod Klaveret og vistnok misforstaaet hans Smil, for hun sagde og talte om Hofjægermesteren, hvis Tand var hvas overfor Foreningen og hendes Beethoven:
— Ja, sagde hun og smilede forstaaende: der gives mange Drømmere her i Landet og naar de halvvaagner af deres Drømme, gnider de deres Øjne som Kritikere.
— Ja, naturligvis er Fruen blevet Kritiker, sagde Joán pludselig og gik, mens Fru Raabel blev staaende med det virrende Hoved, som havde hun faaet en Slat Vand i Ansigtet.
Inde i Stuerne sad de og talte i Smaaflokke. Forstanderen, der havde staaet sammen med Fru Lorentzen og de to sønderjydske Fruer, satte sig i Faster Anes Stol — en høj Lænestol med Høhynde og Kunstvævning — og sagde:
— Ja, dette er en Stol for mig. Vi fra Vore foretrækker det haarde Sæde.
